|
Livgivende jordbrug - om at redde jorden og os selv
Omkring år 1600 blev europæerne kødspisere på grund af den såkaldte lille istid, hvor temperaturen faldt så meget, at man ikke længere kunne leve af at spise planter. Når man spiser kød, får man syre i blodet. Det ætser blodårerne indvendigt, så der flyder flager fra blodårernes vægge rundt i blodet. Det giver blodpropper, som er den hyppigste dødsårsag. Syren ætser også knoglerne, så de fleste skal have kunstige hofter, når man bliver 50 år. Efter år 1920 er temperaturen igen kommet op, hvor man igen kan leve af kun at spise planter.
Men så begyndte man at køre med traktor. Den trykker jorden, så der ikke kommer kvælstof ned til rødderne, og derfor blev man nødt til at bruge kunstgødning med kvælstof. Der kom heller ikke ilt ned til bakterier, som så døde. Tidligere var det bakterierne, der udskilte syre, som opløste ler og sand og dannede en væske med alle grundstoffer, som planterne optog via rødderne. Derved fik de alle grundstoffer og blev super sunde.
Nu får planterne kun 20-30 grundstoffer. Så danner de hverken olie eller sukkerstoffer. De er tørre og smager af ingenting. Kroppen trænger desperat til at få flere grundstoffer, så man spiser og spiser, men bliver aldrig mæt. Til gengæld bliver man federe og federe. På grund af den industrielle dyrkning, bliver der ubalance mellem de forskellige livsformer i jorden. Og de fleste insekter er nu døde. Fra at være gavndyr, der regulerer antallet af hinanden, er de nu blevet til skadedyr, som man så skal bekæmpe.
I 1970'erne var vi flere jordbrugere, der fik genskabt en levende jord, hvor fødevarerne smagte fantastisk godt, og hvor syge mennesker blev raske af at spise maden. Vi blev alle udkonkureret i 1984. Læs hvorfor - og læs om, hvad der er godt og skidt ved biodynamisk, organisk-biologisk, økologisk, permakultur og natural farming. Læs også om en vision for fremtidens samfund. 92 sider. Pris inkl. moms 173 kr.
|